 |
|
|
|
|
|
|
|
|
| NYHED |
|
 |
Artikelserie Euroinvestor, solenergi, nr. 1 |
|
|
|
|
Euroinvestor har i en række artikler besluttet at sætte fokus på solenergi ? bl.a. med det formål at udbrede en større forståelse for, hvad solenergi rent faktisk er samt at give et mere nuanceret billede af solenergi som investeringsobjekt.
Vi vil i den første artikel koncentrere os nærmere om, hvorfor solenergi egentlig er så interessant, og hvad det er for en størrelse.
Solen er langt den største energigiver og energikilde til jorden. Hver dag leverer solen så meget energi til jorden, som hele menneskeheden bruger på 30 år. Den største udfordring, vi står overfor, er således at kunne udnytte tilstrækkelige mængder af solens energi og at kunne lagre energien til de mørke timer samt spidsbelastningsperioder.
Energipotentialet er ikke mindre end enormt, og både ud fra en ?grøn? og en investeringsmæssig tankegang gør dette solenergi yderst interessant.
Tyskland har i flere år ligget forrest, når det drejer sig om kommerciel udnyttelse af solen som energikilde ved hjælpe af solcelleparker og dette ikke mindst takket være den tyske lovgivning om udnyttelse af vedvarende energi (EEG), der af miljøhensyn tilskynder til investering i vedvarende energi. Producenterne af elektricitet, produceret af vedvarende energi, er gennem lovgivningen sikret en fast afregningspris pr. kilowatt i en periode på 20 år. Tyskland har i dag en installeret kapacitet på ca. 4 GW svarende til årsforbruget i ca. 2 millioner husstande og står således for ca. halvdelen af verdens samlede installerede kapacitet.
Også markederne for solenergi i Spanien og Italien er i kraftig vækst. Alt i alt skønnes væksten af solcelleparker fortsat at ligge på 35-40 % p.a., og markeder, der vokser i det tempo, er som udgangspunkt interessante ud fra et investeringsmæssigt synspunkt.
I dag har man to primære måder at bruge solenergi på; solvarmeanlæg og solcelleanlæg.
Solvarmeanlæg også kaldet solfangere, bestående af solpaneler, udnytter solens varmestråling til opvarmning af enten vand eller luft. Et solpanel virker som en omvendt radiator, hvor vand eller luft løber igennem panelet og dermed opvarmes af solens varme. Varmen overføres derefter via en varmeveksler til varmt brugsvand eller centralvarmesystemet.
Solvarmeanlæg anvendes i dag primært i mindre bebyggelser og parcelhuse som supplement til anden centralvarme, men større anlæg er begyndt at dukke op. I Sydeuropa bliver det mere og mere almindeligt, at se solvarmeanlæg til opvarmning af brugsvand placeret på taget af bebyggelser.
Solcelleanlæg udnytter solens lys til at lave elektricitet. En solcelle består grundlæggende af to lag silicium med modsatte egenskaber; det ene lag har et overskud af elektroner, og det andet har et underskud af elektroner. Når elektronerne rammes af lyset, bryder elektronerne løs, og der bliver forskel i elektronkoncentrationen på cellens for- og bagside. Ved at samle elektronerne op i et gitter på forsiden kan de ledes gennem en ledning og tilbage til bagsiden og atter tilføres energi fra sollyset.
Solcelleanlæg ses mange steder i ganske små enheder til forsyning af svært tilgængelige installationer, f.eks. målestationer langs veje og skinner, lamper etc., men egentlig kommerciel udnyttelse ses primært i det sydlige Europa og i Sydtyskland i særdeleshed, hvor de både ses som jordprojekter, typisk på en brakmark, og tagprojekter, typisk på taget af store industribygninger.
Efter denne korte introduktion til solenergi stiller vi i næste artikel skarpt på det investeringsmæssige aspekt for så vidt angår solenergi. |
|
| Gratis EuroInvestor nyhedsbrev |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Periode |
Pris pr. m2 |
Ændring |
Ændring 1 år |
| 4. kvartal 2009 | 22.224,00 | 5,0% | -4,0% | | 3. kvartal 2009 | 21.224,00 | 0,0% | -15,0% | | 2. kvartal 2009 | 21.152,00 | -2,0% | -18,0% | | 1. kvartal 2009 | 21.494,00 | -7,0% | -18,0% | | 4. kvartal 2008 | 23.081,00 | -7,0% | -13,0% | | 3. kvartal 2008 | 24.875,00 | -4,0% | -10,0% | | 2. kvartal 2008 | 25.851,00 | -1,0% | -10,0% | | 1. kvartal 2008 | 26.135,00 | -2,0% | -12,0% | | 4. kvartal 2007 | 26.668,00 | -4,0% | -16,0% | | 3. kvartal 2007 | 27.652,00 | -4,0% | -17,0% | | 2. kvartal 2007 | 28.686,00 | -3,0% | -13,0% | | 1. kvartal 2007 | 29.567,00 | -7,0% | -8,0% | | 4. kvartal 2006 | 31.758,00 | -4,0% | 6,0% |
|
|
|
|
|
|
|
MEST LÆSTE NYHEDER SENESTE 48 TIMER |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| SØG EFTER BOLIG PÅ BOLIGA.DK | |
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Navn |
|
Kurs |
Ændr. |
| Danske Stats Premieobl. |  |
 | 106,00 |
0,00 |
| Danske Stat | |
| 107,00 |
0,00 |
| Danske Stat | |
| 100,00 |
0,00 |
| Danske Stat | |
| 100,00 |
0,00 |
| Danske Stat | |
| 90,00 |
0,00 |
| Danske Stat | |
| 75,50 |
0,00 |
| 7% Danske Stat St.lan 2024 | |
| 151,75 |
0,85 |
| 6% Danske Stat St.Lan 2011 | |
| 106,29 |
-0,08 |
| 5% Danske Stat St.lan 2013 | |
| 112,39 |
-0,12 |
| 4,5% Danske Stat ST.Lån 2039 | |
| 133,01 |
1,41 |
| 4% Danske Stat St.l. 2010 | |
| 100,62 |
-0,04 |
| 4% Danske Stat St. Lån 2019 | |
| 113,78 |
0,64 |
| 4% Danske Stat INK St.Lån 2012 | |
| 106,97 |
-0,11 |
| 4 DGB 17 /EK | |
| 113,25 |
0,00 |
| 4 DGB 15 /EK | |
| 111,78 |
0,00 |
| 3,125% Danske Stat EUR 2010 | |
| 101,90 |
0,00 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Rentetilpasning - Udbetalingskurser |
|
|
|
|
| 4% Nykredit 2016 EUR |
|
99,15 |
0,00 |
| 4% Nykredit 2016 |
|
99,85 |
0,00 |
| 4% Nykredit 2015 EUR |
|
100,00 |
0,00 |
| 4% Nykredit 2015 |
|
100,75 |
0,00 |
| 4% Nykredit 2006 EUR |
|
100,03 |
0,00 |
| 4% Nykredit 2006 |
|
100,06 |
0,00 |
| 3% INK Nykredit 90Dap St. 2006 |
|
100,05 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2014 |
|
100,25 |
-0,30 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2013 |
|
101,15 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2012 |
|
100,93 |
0,17 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2011 |
|
100,40 |
0,15 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2010 |
|
100,07 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2009 |
|
99,85 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2008 |
|
99,89 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2007 |
|
99,98 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2006 |
|
99,99 |
0,00 |
|
|
|
|
|
|
Pengemarked |
|
|
|
|
| Cibor, 1 mdr. |
0,8625 |
0,0000 |
| Cibor, 3 mdr. |
1,1475 |
-0,0025 |
| Cibor, 6 mdr. |
1,4900 |
0,0000 |
| Cibor, 9 mdr. |
1,6400 |
0,0000 |
| Cibor, 12 mdr. |
1,7450 |
0,0000 |
|
|
|
|
|
|
|
BENZINPRISER.NU |
|
|
|
|
- Viser vej til aktuelle benzinpriser i
Danmark og Europa.
| Land |
Blyfri 95 |
Blyfri 98 |
Super 98 |
Diesel |
Danmark
|
10,87 |
11,21 |
0,00 |
9,69 |
Norge
|
11,84 |
12,13 |
0,00 |
11,02 |
Sverige
|
10,25 |
10,57 |
0,00 |
10,00 |
Få overblik over benzin- og dieselpriserne i Danmark netop nu!
Tjek benzinpriserne i Europa inden ferien.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
