 |
|
|
|
|
|
|
|
|
| NYHED |
|
 |
Artikelserie Euroinvestor, solenergi, nr. 3 |
|
|
|
|
I Euroinvestors artikelserie med fokus på solenergi er vi nu nået til den tredje i rækken, hvor seniorforsker Frederik C. Krebs og forretningsudvikler Torben Damgaard-Nielsen, begge Risø DTU, belyser potentiale, betydning og udnyttelsesmuligheder for solenergi gennem solceller.
Solceller er for mange synonymt med materialet silicium, idet silicium solceller udgør 92 % af verdensmarkedet. Solceller lavet af silicium er dyrt, blandt andet fordi fremstillingsprocessen er meget energikrævende. Den markante vækst i solenergi de sidste 10 år ? med årlige vækstrater på 30-40 % - bygger blandt andet på subsidier, som er stærkt medvirkende til at solenergi bliver økonomisk attraktivt set i forhold til olie, kul og gas. Subsidierne har, foruden etablering af markedsgrundlag, medført en øget tilførsel af kapital til forskning og udvikling af nye typer solceller i et forsøg på at skabe et billigt alternativ til silicium.
National Laboratoriet for Bæredygtig Energi, Risø DTU mener, at det er sandsynligt at fremtidens solceller er lavet af plast. Risø DTUs solcelleforskere er blandt de ledende i verden og har i en årrække forsket i en ny type tyndfilmsolcelle lavet af plast. Plastsolceller, som de populært kaldes, er fremstillet af lange polymerkæder der er manipuleret til at kunne omsætte solens energi, i form af fotoner, til elektroner - som så kan bruges som elektricitet i vores hverdag.
Plastsolcellen har et fantastisk potentiale, idet de vil være billige at fremstille set i forhold til silicium. Foruden den attraktive lave pris, er plastsolceller fleksible, lette og kan produceres ved almen kendte trykke eller coating teknikker. Set i forhold til en solcelle af silicium, så anvender en plastsolcelle langt mindre materiale ? det aktive lag, der hvor omsætningen af fotoner til elektroner foregår, er kun ca. 100 nm tykt. Fremstillingsprocessen kræver markant mindre energi fordi fremstillingsmetoderne er simple ? eksempelvis fremstillede Risø DTU 2.124 solceller i sommer på eksisterende silketrykke udstyr ved en dansk industrivirksomhed, på samme udstyr som man finder i et almindeligt trykkeri.
Der arbejdes på at designe fremstillingsprocessen således at de anvendte materialer ikke er giftige, optimalt vil det sige brug af vand eller alkohol som opløsningsmiddel, biologisk nedbrydeligt plast eller genbrugsplast som bæremateriale ? 99 % af en plastsolcelle er det materiale den er trykt på - og ikke giftige metaller til elektroder som gør, at en plastsolcelle vil kunne designes med en fornuftig livscyklus til følge. Til sammenligning ses der flere nye typer solceller, som eksempelvis indeholder giftige metaller som cadmium, og det går ikke i et bæredygtigt produkt. Plastsolcellens fleksible natur og lave vægt gør produktet nemt at transportere og integrere i en række produkter, som man ikke tidligere har kunnet se som anvendelsesområder ? eksempelvis vil plastsolceller finde vej til områder med naturkatastrofer og behov for nødhjælp hvor kravene til lav vægt er væsentlige.
Proceshastighed er en væsentlig faktor i at holde prisen på solceller nede - Risø DTU vurderer at en af Sharps silicium produktionsfaciliteter kan producere ca. 85 m2 silicium i timen, mens industriel produktion af plastsolceller kan nå proceshastigheder på mange tusinde m2 i timen og derved tilsidesætte kapacitetsproblematikken der er knyttet til silicium. Det medfører naturligvis spørgsmål til hvornår plastsolceller er kommercielt tilgængelige.
I sommer foretog Risø DTU den første globale offentlige demonstration, produktintegration og uddeling af industrielt fremstillede plastsolceller i forbindelse med Roskilde Festivalen. Processen med at fremstille 2.124 solceller af 132 cm2 viste, at solceller fra laboratoriet godt kan overføres til en industriel fremstillingsproces. Overordnet set er visionen, at teknologien skal udvikles til at kunne leveres med en levetid, en effektivitet (hvor meget af solens energi kan den omsætte til elektricitet) og en fremstillingsproces der gør at teknologien kan masseproduceres og konkurrerer med silicium. Men, udfordringen ved plastsolceller er mange ? levetid og effektivitet skal udvikles med en faktor 10 før energiproduktion er inden for rækkevidde - det kræver dygtige forskers tid og penge til at finansiere forskningen, men i den mellemliggende periode frem mod visionen om energiproduktion, kan plastsolceller anvendes til en lang række andre ting i nichemarkederne ? det vil sige produktområder der kan klare sig med en kortere levetid og lavere effektivitet end på krystallinsk silicium.
Risø DTU er langt fremme med at fremstille solceller på deres nye pilotproceslinje og forventer at have de første solceller klar til kommercielt salg til forskningsinstitutioner og universiteter inden for 12 måneder.
Erfaringer med investeringer i plastsolceller fra USA antyder, at ønsker man en dansk industrisatsning på plastsolceller, må man, til at starte med, forvente en investering svarende til 10 kroner pr. dansker pr. år i 5 år.
Faktaboks 1:
I Risø DTU´s energirapport nummer 6 fra 2007 refereres det at der i 2025 vil være installeret 433GW¬p solceller svarende til et marked på 114 mia. ? og 3 millioner arbejdspladser i EU alene, svarende til 1,5-3 % af verdens samlede energiforbrug. I 2007 var tallet under 5GW p. Risø DTU opfatter EU´s scenarie som sandsynligt, såfremt der er politisk grundlag for subsidier i form af ?feed in tariff?, nettometerordninger og skattefordele ved investeringer af risikovillig kapital i udvidelse produktionskapacitet af silicium. Resultatet heraf er øget efterspørgsel, som med en løbende udfasning af subsidier på sigt bør lede til et selvbærende marked for solceller.
Faktaboks2:
National Laboratoriet for Bæredygtig Energi, Risø DTU arbejder med analyser og udvikling af bæredygtige energiteknologier, herunder en billig solcelle af plast. Risø DTU påpeger at potentialet i solenergi i princippet kan levere al den energi der kan forbruges, såfremt man er i stand til at høste den på en økonomisk og miljømæssig hensigtsmæssig måde samt lagre den resulterende energi.
Faktaboks 3:
Plastsolcellers effektivitet er ses stigende i videnskabelige artikler. En effektivitet på 6,5 % har været rapporteret. Man kan derfor berettiget påpege at plastsolceller burde være på markedet. Resultaterne, der rapporteres, er for små laboratorieceller der ofte er på få mm2, oftest fremstillet i beskyttende atmosfære, indkapslet i glas og håndlavet af eksperter med metoder der ikke nemt lader sig overføre til en industriel masseproduktion. Risø DTU arbejder indgående med overførsel af laboratorium resultaterne til industriel proces, fordi nøglen til en fremtid for plastsolceller ligger i evnen til at kunne fremstille store arealer ved eksempelvis rulle til rulle coating. |
|
| Gratis EuroInvestor nyhedsbrev |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Periode |
Pris pr. m2 |
Ændring |
Ændring 1 år |
| 4. kvartal 2009 | 22.224,00 | 5,0% | -4,0% | | 3. kvartal 2009 | 21.224,00 | 0,0% | -15,0% | | 2. kvartal 2009 | 21.152,00 | -2,0% | -18,0% | | 1. kvartal 2009 | 21.494,00 | -7,0% | -18,0% | | 4. kvartal 2008 | 23.081,00 | -7,0% | -13,0% | | 3. kvartal 2008 | 24.875,00 | -4,0% | -10,0% | | 2. kvartal 2008 | 25.851,00 | -1,0% | -10,0% | | 1. kvartal 2008 | 26.135,00 | -2,0% | -12,0% | | 4. kvartal 2007 | 26.668,00 | -4,0% | -16,0% | | 3. kvartal 2007 | 27.652,00 | -4,0% | -17,0% | | 2. kvartal 2007 | 28.686,00 | -3,0% | -13,0% | | 1. kvartal 2007 | 29.567,00 | -7,0% | -8,0% | | 4. kvartal 2006 | 31.758,00 | -4,0% | 6,0% |
|
|
|
|
|
|
|
MEST LÆSTE NYHEDER SENESTE 48 TIMER |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| SØG EFTER BOLIG PÅ BOLIGA.DK | |
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Navn |
|
Kurs |
Ændr. |
| Danske Stats Premieobl. |  |
 | 106,00 |
0,00 |
| Danske Stat | |
| 107,00 |
0,00 |
| Danske Stat | |
| 100,00 |
0,00 |
| Danske Stat | |
| 100,00 |
0,00 |
| Danske Stat | |
| 90,00 |
0,00 |
| Danske Stat | |
| 75,50 |
0,00 |
| 7% Danske Stat St.lan 2024 | |
| 151,75 |
0,85 |
| 6% Danske Stat St.Lan 2011 | |
| 106,29 |
-0,08 |
| 5% Danske Stat St.lan 2013 | |
| 112,39 |
-0,12 |
| 4,5% Danske Stat ST.Lån 2039 | |
| 133,01 |
1,41 |
| 4% Danske Stat St.l. 2010 | |
| 100,62 |
-0,04 |
| 4% Danske Stat St. Lån 2019 | |
| 113,78 |
0,64 |
| 4% Danske Stat INK St.Lån 2012 | |
| 106,97 |
-0,11 |
| 4 DGB 17 /EK | |
| 113,25 |
0,00 |
| 4 DGB 15 /EK | |
| 111,78 |
0,00 |
| 3,125% Danske Stat EUR 2010 | |
| 101,90 |
0,00 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Rentetilpasning - Udbetalingskurser |
|
|
|
|
| 4% Nykredit 2016 EUR |
|
99,15 |
0,00 |
| 4% Nykredit 2016 |
|
99,85 |
0,00 |
| 4% Nykredit 2015 EUR |
|
100,00 |
0,00 |
| 4% Nykredit 2015 |
|
100,75 |
0,00 |
| 4% Nykredit 2006 EUR |
|
100,03 |
0,00 |
| 4% Nykredit 2006 |
|
100,06 |
0,00 |
| 3% INK Nykredit 90Dap St. 2006 |
|
100,05 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2014 |
|
100,25 |
-0,30 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2013 |
|
101,15 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2012 |
|
100,93 |
0,17 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2011 |
|
100,40 |
0,15 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2010 |
|
100,07 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2009 |
|
99,85 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2008 |
|
99,89 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2007 |
|
99,98 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2006 |
|
99,99 |
0,00 |
|
|
|
|
|
|
Pengemarked |
|
|
|
|
| Cibor, 1 mdr. |
0,8625 |
0,0000 |
| Cibor, 3 mdr. |
1,1475 |
-0,0025 |
| Cibor, 6 mdr. |
1,4900 |
0,0000 |
| Cibor, 9 mdr. |
1,6400 |
0,0000 |
| Cibor, 12 mdr. |
1,7450 |
0,0000 |
|
|
|
|
|
|
|
BENZINPRISER.NU |
|
|
|
|
- Viser vej til aktuelle benzinpriser i
Danmark og Europa.
| Land |
Blyfri 95 |
Blyfri 98 |
Super 98 |
Diesel |
Danmark
|
10,87 |
11,21 |
0,00 |
9,69 |
Norge
|
11,84 |
12,13 |
0,00 |
11,02 |
Sverige
|
10,25 |
10,57 |
0,00 |
10,00 |
Få overblik over benzin- og dieselpriserne i Danmark netop nu!
Tjek benzinpriserne i Europa inden ferien.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
