 |
|
|
|
|
|
|
|
|
| NYHED |
|
 |
Artikelserie Euroinvester, solenergi, nr. 2 |
|
|
|
|
I den anden artikel i Euroinvestors artikelserie om solenergi, har vi valgt at sætte fokus på de investeringsmæssige aspekter angående investering i solenergi. Hvor solenergi tidligere var en nicheindustri for investorer, har den gennem de senere år oplevet stærkt stigende interesse verden over. Højere energiomkostninger, global opvarmning og et politisk motiveret ønske om uafhængighed af visse olielande er kun en brøkdel af en lang række faktorer, som alle har bevirket et øget fokus.
Den stigende interesse for solenergi og gennembruddet som investeringsobjekt kan i første omgang tilskrives øget politisk fokus og ambitioner. EU har en målsætning om, at 20% af energien skal komme fra vedvarende energi i 2020 mod en andel på kun 7% i 2007. Denne målsætning medfører et kæmpe vækstpotentiale for hele den alternative energisektor herunder solenergi. Enkelte EU-lande har derudover indført særligt favorable incitamentsordninger, som gør investering i solenergi særlig rentabel i sig selv, men også i forhold til investering i andre former for alternativ energi. Tyskland, Frankrig og Spanien har for eksempel indført ?feed in tariff systems?, hvor landene forpligter sig til at købe vedvarende energi til en pris, som ligger over markedsprisen. Den tyske energilovgivning, EEG, giver derudover garanti for afregningsprisen 20 år frem. Det betyder en afregningspris for solenergi, der er fire gange højere end ved vindenergi og resulterer i en pris som er otte gange større end markedsprisen for elektricitet. Også i lande uden for EU er der stigende fokus på vedvarende energi. USA har f.eks. for nylig forlænget ITC aftalen for solenergi i 8 år, mens den velkendte PTC ordning for støtte til vindenergi kun blev forlænget 1 år.
Stigende global efterspørgsel efter energi og fossile brændstoffer betyder, at alternative energiprojekter bliver mere rentable. Hvor prisen på energi og fossile brændstoffer har været meget svingende gennem den senere tid, er prisen på solenergi mere forudsigelig. Dette skyldes den garanterede afregningspris og de forholdsvis små afvigelser i mængderne af den producerede energi, fordi solenergi bliver skabt gennem lys og ikke kun via sol fra en skyfri himmel.
Ved solenergi opnås også en række andre fordele, idet der ikke er de samme problemer som ved oprettelse af en vindmøllepark. Solenergi har ikke nogen bevægeligt dele, som kan gå itu og dermed medføre produktionsstop og omkostninger til reparation. Samtidig støjer solenergi ikke, hvorfor problemer i forhold til nærtboende spiller en marginal rolle. Placering er også væsentlig lettere, da solenergi både kan placeres på marker og i bebyggede områder. Det betyder, at det er langt lettere at etablere solenergi end f.eks. vindenergi.
Tidshorisonten for investeringsprojekter afhænger også af hvilken type alternativ energi, der er tale om. Ved investering i vindteknologi kalkulerer man med en levetid på 20 år, mens der ved investering i solenergi kalkuleres med levetid på mindst 30 år. Derudover bliver anlæg med solenergi hurtigere CO2 neutrale end vindenergi, hvilket er et vigtigt element i forhold til den politiske målsætning. Hvor solenergi bliver neutral efter 2-4 år, tager det vindenergi 15-17 år. Samtidig tager konstruktionen af solenergi væsentlig kortere tid. Konstruktionen af solenergi tager kun måneder, mens det tager et år eller mere at etablere produktion af vindenergi.
Finansieringen af investering i solenergi er endnu et vigtigt investeringsaspekt. Hvor investorer i dag må betale høje renter, som følge af den finansielle krise, er der ved investering i solenergi mulighed for at finansiere og geare investeringen til gode vilkår. Dette skyldes netop den sikkerhed der er forbundet med projektet i form af politiske ambitioner og det høje og sikre cashflow, som solcellerne genererer. Solenergi er dermed sikret høje fremtidige vækstrater via de politiske motiver og samtidig er investeringen heri hensigtsmæssig, som en problemfri investering relativt til andre alternative energiformer.
|
|
| Gratis EuroInvestor nyhedsbrev |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Periode |
Pris pr. m2 |
Ændring |
Ændring 1 år |
| 4. kvartal 2009 | 22.224,00 | 5,0% | -4,0% | | 3. kvartal 2009 | 21.224,00 | 0,0% | -15,0% | | 2. kvartal 2009 | 21.152,00 | -2,0% | -18,0% | | 1. kvartal 2009 | 21.494,00 | -7,0% | -18,0% | | 4. kvartal 2008 | 23.081,00 | -7,0% | -13,0% | | 3. kvartal 2008 | 24.875,00 | -4,0% | -10,0% | | 2. kvartal 2008 | 25.851,00 | -1,0% | -10,0% | | 1. kvartal 2008 | 26.135,00 | -2,0% | -12,0% | | 4. kvartal 2007 | 26.668,00 | -4,0% | -16,0% | | 3. kvartal 2007 | 27.652,00 | -4,0% | -17,0% | | 2. kvartal 2007 | 28.686,00 | -3,0% | -13,0% | | 1. kvartal 2007 | 29.567,00 | -7,0% | -8,0% | | 4. kvartal 2006 | 31.758,00 | -4,0% | 6,0% |
|
|
|
|
|
|
|
MEST LÆSTE NYHEDER SENESTE 48 TIMER |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| SØG EFTER BOLIG PÅ BOLIGA.DK | |
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Navn |
|
Kurs |
Ændr. |
| Danske Stats Premieobl. |  |
 | 106,00 |
0,00 |
| Danske Stat | |
| 107,00 |
0,00 |
| Danske Stat | |
| 100,00 |
0,00 |
| Danske Stat | |
| 100,00 |
0,00 |
| Danske Stat | |
| 90,00 |
0,00 |
| Danske Stat | |
| 75,50 |
0,00 |
| 7% Danske Stat St.lan 2024 | |
| 151,75 |
0,85 |
| 6% Danske Stat St.Lan 2011 | |
| 106,29 |
-0,08 |
| 5% Danske Stat St.lan 2013 | |
| 112,39 |
-0,12 |
| 4,5% Danske Stat ST.Lån 2039 | |
| 133,01 |
1,41 |
| 4% Danske Stat St.l. 2010 | |
| 100,62 |
-0,04 |
| 4% Danske Stat St. Lån 2019 | |
| 113,78 |
0,64 |
| 4% Danske Stat INK St.Lån 2012 | |
| 106,97 |
-0,11 |
| 4 DGB 17 /EK | |
| 113,25 |
0,00 |
| 4 DGB 15 /EK | |
| 111,78 |
0,00 |
| 3,125% Danske Stat EUR 2010 | |
| 101,90 |
0,00 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Rentetilpasning - Udbetalingskurser |
|
|
|
|
| 4% Nykredit 2016 EUR |
|
99,15 |
0,00 |
| 4% Nykredit 2016 |
|
99,85 |
0,00 |
| 4% Nykredit 2015 EUR |
|
100,00 |
0,00 |
| 4% Nykredit 2015 |
|
100,75 |
0,00 |
| 4% Nykredit 2006 EUR |
|
100,03 |
0,00 |
| 4% Nykredit 2006 |
|
100,06 |
0,00 |
| 3% INK Nykredit 90Dap St. 2006 |
|
100,05 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2014 |
|
100,25 |
-0,30 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2013 |
|
101,15 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2012 |
|
100,93 |
0,17 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2011 |
|
100,40 |
0,15 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2010 |
|
100,07 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2009 |
|
99,85 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2008 |
|
99,89 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2007 |
|
99,98 |
0,00 |
| 2% INK Nykredit 90D st.l. 2006 |
|
99,99 |
0,00 |
|
|
|
|
|
|
Pengemarked |
|
|
|
|
| Cibor, 1 mdr. |
0,8625 |
0,0000 |
| Cibor, 3 mdr. |
1,1475 |
-0,0025 |
| Cibor, 6 mdr. |
1,4900 |
0,0000 |
| Cibor, 9 mdr. |
1,6400 |
0,0000 |
| Cibor, 12 mdr. |
1,7450 |
0,0000 |
|
|
|
|
|
|
|
BENZINPRISER.NU |
|
|
|
|
- Viser vej til aktuelle benzinpriser i
Danmark og Europa.
| Land |
Blyfri 95 |
Blyfri 98 |
Super 98 |
Diesel |
Danmark
|
10,87 |
11,21 |
0,00 |
9,69 |
Norge
|
11,84 |
12,13 |
0,00 |
11,02 |
Sverige
|
10,25 |
10,57 |
0,00 |
10,00 |
Få overblik over benzin- og dieselpriserne i Danmark netop nu!
Tjek benzinpriserne i Europa inden ferien.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
